Nye badefaciliteter i Svanereden



02.12.21



Drømmen om badefaciliteter bliver nu endelig realiseret. I går d. 1 december modtog vi endelig byggetilladelsen fra Odense kommunes byggesagskontor. Der bliver nu bygget et baderum til hver af omklædningsrummene. Byggeriet opføres i det gamle gårdareal, hvor overdækningen engang var. Udover de to baderum, bliver trykkeriet også udvidet, således at vi får et stort teknik og opbevaringsrum.

Thrane & Hansen står for byggeriet, og dermed er 18 års kamp for badefaciliteter i Svanereden ved at nå sin ende. Præcist hvornår byggeriet begynder vides endnu ikke, men da vi ikke bruger Spanske entreprenører som andre projekter i byen, har vi en klar forhåbning om at det står færdigt til april når den nye sæson sparkes i gang.