Nye indlæg

Kategorier

 

Årets holdkammerat på Fyn

25-09-2017
Det er med stor stolthed, at FC Odense kan annoncere at Palle "Sand" Hansen er blevet nomineret til titlen som årets holdkammerat på Fyn. Palle har FC Odense blod i årene, og har været med siden klubben blev stiftet i 2000. Palle har brugt et utal af frivillige timer, på både bestyrelsesarbejde og som handyman. Palle er også en rigtig hyggespreder på Old Boys og sølvholdet, hvor han pt huserer. Palle har på alle de hold han har repræsnteret i FC Odense gennem tiden, altid været garant for en 100% indsats. At de 100% så ikke altid har været lige meget, samlignet med sine holdkammerater, har været underordnet. Palle møder altid op til kamp og giver hvad han kan. Palle tænker altid på holdet før sig selv, og han vil hellere nøjes med 2 minutter på banen, end at være skyld i et dårligt resultat.
Nu skal det ikke lyde som Palle er totalt boldmongol, og at der er af medlidenhed at klubben har indstillet ham til prisen. For det er på ingen måde tilfældet. Og især i de senere år har Palle udviklet sig til FC Odenses egen Thomas Helveg på højrebacken.
 
Palle er indstillet til prisen fordi at FC Odense ikke ville have været den samme uden hans indflydelse på klubben.
Palle "Sand" Hansen, i FC Odense er vi ikke i tvivl om at du er den rette vinder af prisen som årets holdkammerat 2017. Det er altid en fornøjelse at spille fodbold med dig, at feste med dig og arbejde sammen med dig i både bestyrelse og det praktiske arbejde, der følger med i en forening.
 
Vinderen af prisen bliver fundet fredag d. 27/10 til et stort awardshow arrangeret af DBU fyn, i Otteruphallerne.
 
Tillykke med nomineringen Palle.

Kategori: Nyheder
 
 
 
 
 
 
 
 
FC Odense | CVR: 30787463 | Mågebakken 199 R, 5250 Odense SV  | Tlf.: 50690958