Nye indlæg

Kategorier

 

OB A/S brokker sig igen

20-09-2017
Som i kan læse i nedenstående link fra Ekstrabladet, har endnu en superligaspiller meldt sig i koret, der ønsker forbedrede faciliteter i Ådalen. Ja, OBs superligahold har ikke de fedeste faciliteter, og ja, amatørafdelingen fortjener også noget mere plads.
 
Men i vores jagt på bare et enkelt toilet i klubhuset, irriterer det bestyrelsen i FC Odense voldsomt, at man i Ådalen ikke kan finde ud af at skille tingene ad. I samtlige udbrud fra spillere, og sportsdirektør bliver der henvist til de 16 mio. kroner, som Odense Kommune har afsat til baneforbedringer primært omkring Kildemosen BK, Posten, Røde Stjerne, Lavia, Bolbro GIF, OB amatør og dyreskuepladsen. Hvad skal ansatte i en privat virksomhed blande sig i hvordan kommunens penge bliver brugt? OB A/S er en privat virksomhed ejet af en af Fyns rigeste mænd Niels Thorborg, Hvorfor er der ingen spillere eller direktørere der henviser kritikken til ham? Niels Thorborg er da om nogen, manden der kan sætte et effektivt punktum, i historien om superligaholdets "pinlige" faciliteter. Det er af FC Odenses bestyrelses holdning, at alle 16 mio. kroner bør gå til forbedringer der tilgodeser de FORENINGER i området, inklusiv OB amatør. OB A/S kan og skal, selv betale for de forbedringer der skal og bør investeres i OB A/S´ eliteafdeling.
 
Vi har særligt i 2017 kæmpet for at få toilet og bad i FC Odense, uanset hvem vi har talt med af politikkere eller ansatte i Odense kommune har forståelsen været stor, men vi bliver af alle henvist til puljer og fonde.
Enten må OB A/S blive bedre til at instruere sine ansatte, eller også må man på ledelsesgangene melde klart ud hvad det er at de forventer af den pulje på 16 mio. kroner.
 
Som fan af OB og frivillig i en forening der også ønsker forbedrede faciliteter, bliver man mere og mere distanceret i sit forhold til fodboldklubben OB, når de ikke kan melde klart ud hvad de vil og hvad de forventer.
 
I jagten på bad og toiletter er vi i FC Odense gået sammen med Sanderum Håndbold, FC Lange Bolde, Sanderum motion og Sanderumskolen på at få bygget til Sanderumhallen, således at faciliteterne kommer flest mulige tilgode. Fritidsafdelingen har sammen med Odense kommunes ejendomsservice, været ude og besigtige forholdende, og vi forventer at der en gang i oktober kommer et overslag på hvad en tilbygning vil koste, og stor ros til dem.Der er også noget juridisk og politisk der skal afklares inden at projektet kan realiseres.
Men for FC Odense arbejdes der sideløbene med projektet, også for som minimum, at få et toilet eller 2 tilbygget vores klubhus. Med 32 kvindelige medlemmer, og store fremtidsplaner for fodboldklubben FC Odense, er et toilet i klubhuset et MUST. Vi skal bare lige selv finde pengene, for vi er en lille frivillig forening uden et byrådsmedlem i bestyrelsen.
 
Link til seneste udbrud på Ekstrabladet her
 
På vegene af bestyrelsen i FC Odense
Allan Nielsen

Kategori: Nyheder
 
 
 
 
 
 
 
 
FC Odense | CVR: 30787463 | Mågebakken 199 R, 5250 Odense SV  | Tlf.: 50690958