Nye indlæg

Kategorier

 

FC Odense - UCL FC

30-03-2017
FC Odense kan igen præsentere damefodbold i Svanereden, efter et par sæsoners fravær. Dame truppen tæller pt. hele 17 spillere, og flere kommer til.
 
Truppen har trænet 2 gange på fodboldfabrikken, og det har været med en helt fantastisk tilslutning. Første træning var der mødt 16 spillere op, og til anden træning var der mødt 17 spillere op. Desværre bød anden træning på en del småskader, men truppen er heldigvis så bred, at det ingen betydning får for kampen på mandag. Vi stiller med 10 kampklare piger, der vil kæmpe alt det de kan, for at få den bedste start på sæsonen som muligt.
 
Kampen spilles på mandag d. 3/4-17 kl. 18.30 i Svanereden. Med kun 2 træningspas i benene, er truppen på ingen måder spillet sammen endnu, så vi håber på at der kommer mange forbi og giver pigerne den opbakning og support som de fortjener. Metologerne lover flot solskin på mandag, så hvem ved, måske bliver der tændt op i grillen af et ledigt bestyrelsesmedlem.

Kategori: Nyheder
 
 
 
 
 
 
 
 
FC Odense | CVR: 30787463 | Mågebakken 199 R, 5250 Odense SV  | Tlf.: 50690958