Nye indlæg

Kategorier

 

Toilet og badefciliteter 1,0

13-03-2017
Som de fleste sikkert har lagt mærke til, er bestyrelsen gået all in i bestræbelserne på at få anlagt toilet og badefaciliteter i klubhuset. Bestyrelsen har holdt møder med indflydelsesrige politikere for at gøre opmærksom på vores ønsker og faktisk ret ydmyge krav om et kærkomment løft af faciliteter. Vi har haft besøg i klubben af embedsmænd fra kommunen, politikere har været på rundvisning i klubben, og så har vi også haft besøg af et par journalister fra både Dalum-Hjallese avisen og Fyens Stiftidende.
 
Status er lige pt. at vi er ved at få udarbejdet nogle tegninger af, hvad det er vi ønsker af faciliteter. Når disse er klar, vil vi naturligvis smide dem op her på siden. Herefter skal der hentes tilbud fra entreprenører, så vi kan danne os det fulde overblik over projektets omfang. Men uanset hvad det end må komme til at koste, giver vi ikke op denne gang. Vi helmer ikke før at vi får nogle forhold der er en klub af vores størrelse værdigt.
 
Finansieringen kommer til at ske ved søgninger af diverse puljer og fonde. Odense Kommune har et ganske godt nætværk som byens foreninger kan gøre brug af. Det vil vi udnytte til det maksimale. Men vi har også en klar forventning af at Odense Kommune økonomisk vil bakke op om vores projekt foruden 2:1 puljen, som vil blive ansøgt. Vi forventer eller forlanger ikke vanvittige beløb, da det hurtigt vil kunne ødelægge vores sag. Vi håber og tror dog at byens politikere kan se både fornuften og rimligheden i at de finansierer etableringen af kloak og fjernvarme, så de første kr. 350.000,- vi skal bruge kræfter på at søge, ikke bare bliver gravet ned i jorden. Derefter er vi helt klar på at finde finansiering selv, til at få bygget, hvad der nu engang bygges skal. Det er ikke klubbens holdning, at vi skal ud og gældsætte os på nogen måder. Vi vil som sagt gøre brug af de resurser som er på foreningsværkstedet og i øvrigt også i FC Odense.
 
Vi vil gerne opfordre vores medlemmer til at være gode ambassadørere for klubben, har man gode forbindelser, så tøv da ikke med at bruge dem.

Kategori: Nyheder
 
 
 
 
 
 
 
 
FC Odense | CVR: 30787463 | Mågebakken 199 R, 5250 Odense SV  | Tlf.: 50690958